Vis stort kort
Labyrinten er etableret i forbindelse med kulturåret 1996, er vist blevet shinet op en enkelt gang siden og - ærligt talt - trænger den til en kærlig hånd igen. Men den var der, og den virkede.
Den var lidt svær at finde - især når man som jeg har en virkeligt ringe stedsans (måske er det derfor labyrinten giver så god mening for mig: retningen er udstukket, og jeg kan ikke fare vild!) - men mellem cafeen og naturlegepladsen var den. Bag træer og buske, så den ikke kan ses fra vejen, men jeg vidste jo, at den skulle være der.
Det er en labyrint af samme type, som den jeg gik i i Finland. Her er den lavet af ægte sten, der er lagt i græsset, så de danner stierne.
Junior var tvangsindlagt til turen, og han endte faktisk med at synes, at det var helt sjovt. Han gik sågar forrest på vores første tur ind til midten. Til gengæld blev han træt af legen, og tog den korte vej ud: hen over stenene. Og så tog han sin cykel og tog turen på denne nye udfordrende måde.
Det er metafor altsammen! Livet er ikke altid så enkelt og smukt, som det kunne være. Børn har det med at "forstyrre". Men hvis man kan lade forstyrrelsen være og på samme tid passer sit eget og sit barn, så kan det blive helt godt. Vi havde i hvert fald nogle dejlige stunder!
Jeg tog tur nummer to med kameraet. 5 minutter ind; 5 minutter ud:
Trojaborgen. Denne danselabyrint blev anlagt i 1995. Den består af ca. 1500 granitsten lagt i et mønster, som er over 3000 år gammelt. Mønsteret danner en énvejslabyrint, der er kendt fra mange verdensdele. Turen ind til vendepunktet i midten er 268 m lang, og kan nås på flere måder f.eks. ved dans og sanglege. Det siges, at mange danselabyrinter rummer en skjult magi – måske gør Valbyparkens det også?
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar